Der er rigtig mange af os – hvis ikke os alle – der er blevet ramt af COVID 19. De fleste af os er hverken blevet syge eller er døde, men vi er alle blevet ramt af nedlukninger, aflysninger, hjemsendelser eller afskedigelser.

Heldigvis er vi nu på vej tilbage til normalen eller hvad vi nu er på vej tilbage til. Skolerne lukker op, arbejdspladserne lukker op i et ”ansvarligt tempo”, og vi håber alle på, at ”nu er det snart ovre”.

Hvordan bliver det så at komme ”tilbage”, og hvad skal vi som kolleger og ledere være meget opmærksomme på hos hinanden og hos os selv…?

Først og fremmest skal vi være opmærksomme på, at de mennesker der kommer tilbage på arbejdspladsen, er individer med individuelle situationer, behov og ønsker.

Vi har kolleger, der har Covid 19 tæt på i form af smittede og/eller syge venner eller familiemedlemmer og vi har kolleger, der har forskellige grænser for forsigtighed, frygt og påpasselighed.

Så hvad gør vi…?

Som ledere er det vigtigt, at der er taget stilling.

Det betyder, at ledelsen skal melde klart ud hvordan Covid 19 situationen håndteres, og i den forbindelse gøre retningslinjerne klare og tydelige og være konsekvent i forhold til overholdelse, så det gælder for alle.

Det er godt at holde afstand, men erstat passende afstand med en konkret anvisning, således at det ikke overlades til den enkelte at vurdere hvornår noget er passende. ”Vi spritter af…” – er også fint, men vær igen på samme måde konkrete, også når det gælder gæster, kundebesøg, interne møder etc. I dette som så meget andet, er det ledelsens opgave og ansvar at sætte retningen. I denne situation hvor vi alle er ude i noget nyt, er der brug for en mere konkret ledelsesstil end ”det finder I selv ud af”.

Den store udfordring er også, at vi skal bruge energi på noget vi ikke normal bruger energi på.

Når vi møder mennesker skal vi tænke afstand og smitterisiko – det har vi ikke brugt ret meget energi på at tænke over tidligere. Der har vores indre styringsapparater taget over, og klaret på autopilot. Når vi modtager et papir fra en kollega har vi tidligere helt ubevidst bare taget imod – nu skal vi bruge energi på at tænke smittefare. Når vi kommer ind på kontoret har vi tidligere uden at tænke nærmere over det indtaget vores plads, henvendt os til kolleger og gennemført de sædvanlige ritualer uden at tænke nærmere over det – nu kræver det også energi at passe på.

Midt i det hele, er der ikke rigtig nogen der kan fortælle hvad der er rigtigt – vi er alle sammen ude i noget nyt.

Vi  skal tænke over ”en hel masse” som før skete automatisk – og det trætter og udmatter. Derfor vil nogle opleve, at de er mere udkørte når de kommer hjem end de plejer at være. Der vil formentlig være en større fejlrisiko, simpelthen fordi energien bindes i det, der plejer at køre helt automatisk. Nå ja, så er medierne fyldte med oplysninger om indhug i pensionen, fyringsrisiko, aflyste ferieplaner og krise i det hele taget.

Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden.

Der er nogle af os der er mere ubekymrede af natur end andre, og modsat. Vi bliver nødt til at acceptere, at man ikke nødvendigvis er en ”bangebuks” bare fordi man ikke vil give hånd eller sidde tæt. Man er heller ikke en dårlig kollega, fordi man gerne vil arbejde hjemmefra lidt endnu, fordi man har et familiemedlem, der er i risikogruppen. De der har et mindre forsigtighedsbehov er heller ikke nødvendigvis ”uansvarlige” eller kriminelle.

Vi skal forsøge at forstå og hjælpe hinanden og så tage gensidigt hensyn.

Som leder må du være tæt på dine medarbejdere. Du skal have en pejling af, om den enkelte medarbejder er tryg ved den situation han eller hun er i, og så vurdere om du kan/skal gøre ”noget mere”. Accepter forskelligheden, for den er der uanset om du bryder dig om det eller ej. Det kan være, at en af dine medarbejdere har behov for at tale med en tredjeperson – en coach eller en psykolog.

Hold humøret oppe på hinanden. Jeg har selv været træt af situationen, og jeg sagde på et tidspunkt til min kone at ”Jeg tror jeg er ved at blive lidt deprimeret…”  Hendes svar var ganske enkelt : ”Det skal du tage at lade være med…” – ja så kommer man til at trække lidt på smilebåndet, og det er der også brug for.

Hav nu en rigtig god weekend – pas på dig selv og de andre

Med venlig hilsen,

Flemming Dufke