Jeg blev for nyligt mindet om et ret godt foredrag jeg var til, hvor indlægsholderen brugte billedet af os mennesker fra ”gamle dage” hvor vi var tilbage på sletterne i Afrika. Enhver forandring i horisonten kunne dengang være forbundet med fare, og da vi som mennesker hellere er ”safe than sorry”, hoppede vi op i træet, for at være på den sikre side. Man kunne jo risikere at dø, af den forandring der kom.
Tingene har selvfølgelig ændret sig meget siden dengang. Men det ligger stadig dybt i os, at en ændring i horisonten kan være forbundet med fare, og vi får en stor lyst til at ”hoppe op i træet”. Det kommer i det daglige til udtryk ved, at vi ikke nødvendigvis jubler højt når forandringens vinde blæser, eller når du eller en anden fortæller, at nu skal vi dette i stedet for det vi har gjort indtil nu.
Vi kalder det ”modstand mod forandring” – men hvad nu hvis det er frygt for forandring…?
Jeg tror, at der er stor forskel på, hvordan vi som ledere skal håndtere modstand mod forandring sammenlignet med, hvordan vi skal håndtere frygt for forandring.. Modstand bliver jo som udgangspunkt mødt med mere kraft, hvorimod dette at bekæmpe frygt i højere grad handler om at skabe tryghed.
En måde at skabe tryghed på, er at tage ”de andre” med på turen. Med det mener jeg at gøre meget ud af at fortælle HVORFOR det er vigtigt med forandringen. Det behøver ikke at være brændende platforme og andre ulykker. Det kan også være ønsket om at nå noget mere og noget bedre – altså den positive vinkel. Næste trin er at forklare HVAD der konkret ønskes, og igen her at være tydelig og præcis.
De fleste starter og stopper med et godt solidt HVAD, for modtagerne ”må jo selv kunne forstå og bagefter få det til at ske”. Nej du skal også i mange tilfælde fortælle HVORDAN, og i din fortælling/instruktion gøre meget ud af at hjælpe hvor det er nødvendigt. Nå ja, så gør det heller ikke noget hvis du afrunder med at tegne det store billede af ”Hvad så når vi er lykkedes…” og ad den vej også skabe lidt tørst efter at gøre tingene anderledes.
Der sker så ufatteligt meget omkring os – og meget er faktisk godt. Men det kommer ikke altid ordentligt ud over rampen, simpelthen fordi vi ikke får skabt trygheden ved forandringen, og så ”hopper jeg op i et træ, for den forandring kan man dø af”
Skulle vi ikke hjælpes ad, med at holde os selv og de andre nede fra træerne og så fokusere på at skabe de nødvendige forandringer…?
Hvis du har lyst til en dybere dialog om, hvordan vi får løst opgaven med at fjerne frygt for forandring – så ring eller skriv.
Det kan jeg dø af, så jeg hopper op i et træ…
