Der bruges mange kræfter på kulturdiskussioner rundt omkring i virksomhederne. Der defineres værdier, beskrives kultur og aftales spilleregler for, hvordan vi skal have det med hinanden. Og det er alt sammen fint og udmærket, for der er ingen tvivl om, at en af de måder vi som virksomheder skal differentiere os på, er på vores ”hvordan” vi er sammen med vore kunder og samarbejdspartnere, mere end det er et spørgsmål om ”hvad” vi egentlig laver.
Jeg er ”stødt på” en del varianter af kultursnakken de seneste uger. En kunde hvor vi arbejder på at få kundeløfter implementeret, det vil sige det som virksomheden har besluttet skal være deres måde at være anderledes på, i ordets positive forstand. Hos en anden kunde arbejder vi på at fastholde fokus på kulturen samtidig med, at der vækstes kraftigt ikke mindst gennem opkøb.
Og begge steder sker der det, som sker så mange andre steder, at der ikke ”leves op til værdierne” hver gang eller hver dag. Der overtrædes nogle spilleregler eller vi gør som vi gjorde før snakken om værdier og kultur.
En god ven fik for nyligt øje på en tekst på et maleri som på en ganske udmærket måde forklarer, hvorfor vi engang imellem træder ved siden af ”spillereglerne”
Der stod ”Kultur er ikke det man lært, men det der er tilbage, når man glemt hvad man har lært…”
Det illustrerer ganske tydeligt hvad der sker. Alt for mange steder har opgaven i forhold til kulturen været at ”finde på” hvordan vi gerne vil være. Hvad med, om vi i stedet prøver at finde ud af hvem vi egentlig er, således at kulturen i højere grad beskrives som den er, frem for som en vision eller ren drømmeri.
Min erfaring er, at hvis vi går på jagt efter den kultur vi har og prøver at finde den, og sætte ord på den og begynder at kommunikere den, så bliver fejltrinene færre. Vi skal i højere grad finde – frem for at opfinde kulturen.
Jeg havde for ganske nylig en dialog med en virksomhed, som gerne vil have en vinderkultur, så ”derfor er vi begyndt at beskrive, hvordan vi gerne vil være….”. Der er ikke noget galt i det, men hvad har organisation lært…? Og ikke mindst hvad skal den så lære som en konsekvens af det…?
Vi kan da godt opstille en række sætninger og ”værdiord” som beskriver hvordan vi gerne vil være, men hvad er det vi falder tilbage på…?
Jeg synes værdier og kultur er for værdifuldt til ”bare” at komme på væggen – er det ikke DET der skal være tilbage når det virkelig gælder….?