21. juni 2017

LEDELSESUDVIKLING

Ledelsesudvikling

Ledelsesudvikling

Man er født som pige eller dreng - resten er noget man skal lære...

God ledelse betyder noget og gode ledere betyder noget når det handler om at skabe resultater sammen med de medarbejdere man som leder har fået ansvaret for.

Ingen er fødte ledere, men der er rigtig mange der har talent for ledelse og som gennem opvæksten har lært at omgås mennesker på en måde, som giver andre lyst til at følge efter. Men det betyder ikke, at ledelsesudvikling er unødvendigt. Det betyder bare, at fokus ikke behøver at være på om man har lyst til at omgås andre mennesker, men at det i højere grad kan være, hvordan man som leder manøvrerer i den foranderlige verden, hvor omgivelserne i meget høj grad påvirker de mennesker/medarbejdere der skal ledes. 

Virksomhedernes mulighed for differentiering og positionering kommer i højere grad til at handle om hvad man som virksomhed står for, og hvad man som ledelse tror på og vil stå for. Gennemsigtigheden er blevet større, og man kan ikke længere gemme sig bag fængende slogans og til lejligheden opdigtede "festsange"

Midt i denne foranderlighed skal kravet om effektivitet, resultater og udvikling opfyldes - sammen med medarbejderne.

Ledelsesudvikling handler derfor om, at skabe det bedst mulige fundament for, at den enkelte leder og ledergruppen i virksomheden kan få det bedste ud af medarbejderne og medvirke til, at gøre medarbejderen til den bedste udgave af sig selv.

Det sker gennem at give lederne de ledelsesmæssige kompetencer i et ledelsesudviklingsforløb, og samtidig blive præcise på hvad god ledelse i "vores" virksomhed egentlig er. Det vil sige det vi tror på kan gøre en forskel ledelsesmæssigt - og dermed resultatmæssigt.

Derfor er ledelsesudvikling hos DufkeResult både et kompetencefokus og et fokus på hvad vi tror på og vil stå for som ledelse. 

Ledelsesudvikling hos DufkeResult er:

Ledelse af salget

Der er bundet mange ressourcer i salgsorganisationen og kravet til effektivitet og resultatskabelse øges dagligt. Som salgsleder skal man arbejde i krydsfeltet mellem styring, kompetenceudvikling, struktur, kunder og egne salgsopgaver uden at miste fokus på resultatskabelsen. Lær om og træn i at arbejde med de stærkeste salgslederværktøjer, således at afkastet af investeringen i salgsorganisationen øges og resultaterne forbedres.

For at få input til udviklingen af salgsorganisationen, kan du få gennemført et "Salgsstyrkecheck" hvor jeres salgsorganisation laver en dybdegående egenevaluering. Du kan selvfølgelig også få hjælp til at spørge kunderne med en "Kundetilfredshedsmåling" eller en måling af jeres NPS - Net Promotion Score 

Grundlæggende ledelse

For mange medarbejdere bliver ikke givet muligheden for at yde deres bedste, og det betyder at der spildes ressourcer. Med udgangspunkt i bogen ”Få det bedste ud af din medarbejder…” gennemarbejdes ledelsesopgaven og de tilhørende værktøjer. Vi arbejder med det personlige ledelsesgrundlag, forventningsafstemning, feed-back, coaching og sparring, kompetenceudvikling af medarbejderne, årshjulet og medarbejdersamtaler. 

Få en ”Analyse af virksomhedens ledelseskraft” – og et billede af det uudnyttede potentiale hos medarbejderne, og få viden om hvor der skal sættes ind for at styrke medarbejderens engagement og performance

Værdibaseret ledelse/virksomhedens ledelsesgrundlag og -filosofi

Kampen om de dygtigste medarbejdere kan (kun) vindes ved at skabe et miljø hvor ledelse er noget man gør og gør godt. Få identificeret, besluttet og beskrevet hvordan ledelse skal udøves i virksomheden og herunder hvilke grundlæggende værdier der er, og skal være for de der udøver ledelse.

Gennemfør en ”360 graders ledelsesevaluering” og se, hvordan ledere lever op til det der er aftalt.