Skip to main content

Strategi

Det kan være svært at lave en strategi. Det er endnu sværere, at få den til at blive til virkelighed.

Mange virksomheder og organisationer har omfattende planer for deres ønskede fremtidige tilstand, men de lykkes ofte ikke med at realisere dem. Strategien fejler, og forklaringerne peger på uforudsete markedsændringer, utilstrækkelige medarbejdere eller manglende gennemførelse af aftalte handlinger.

Virksomhederne glemmer, at alt hænger sammen. For at gøre strategien til virkelighed, skal ledelsen sikre sammenhængskraft i strategien. Hvis ledelsen ønsker at ændre eller justere strategien, skal de tage højde for en række afledte effekter.

Det er som at lave mad: For at opnå den ønskede ret, skal ingredienserne doseres korrekt. Man kan ikke bare ændre mængden af en ingrediens og forvente det samme resultat. Ingredienserne er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden frem mod det færdige resultat.

Ønsker man som virksomhed en ændring i den strategiske retning, skal man som minimum overveje, hvilke ændringer det kræver i:

  • målene for afdelingerne og den enkelte medarbejder
  • kravene til kompetencer hos medarbejdere og ledere
  • ledelsen af virksomheden
  • kulturen
  • de aktiviteter der gennemføres
  • de møder der afholdes internt
  • tilgangen/måden der arbejdes med kunder på
  • samarbejdet med leverandører og andre samarbejdspartnere

En ændring på en af parametrene ovenfor må følges af som minimum en overvejelse om, hvad det betyder for de andre.

Det kalder vi strategisk overensstemmelse.

Når vi arbejder med strategiudvikling, arbejder vi typisk inden for disse områder:

Strategisk udvikling

Første fase i strategiudvikling er at afklare, hvad den nye strategi skal gøre for kunder, produkter, organisation og økonomi, altså at afklare hvad det skal føre til og hvad strategiens formål skal være.

Med udgangspunktet i beskrivelsen af den ønskede fremtidige tilstand, udpeges og prioriteres fokusområder og opstilles handlingsplaner, der sikrer at strategien bliver til virkelighed og at der er strategisk overensstemmelse.

Virksomhedens WHY, HOW og WHAT

Virksomhedernes muligheder for at differentiere sig flytter sig fra teknik, produkt og ydelser over på måden vi er sammen med kunderne på, og dermed måden vi kommunikerer, producerer og leverer. To virksomheder kan i princippet producere det samme og på alle måder ligne hinanden, men have en markant forskellig succes på markedet baseret på "dem de er".

Differentieringen tager udgangspunkt i en afklaring af virksomhedens WHY, HOW og WHAT og derigennem sikres, at virksomheden ikke kommer til at ”ligne alle andre”.

I en styret proces, hvor medarbejdere og ledere involveres, afklares og beskrives WHY – hvorfor er vi her”, ”HOW – hvordan vi gør det vi gør bedre end andre” og en klarhed over ”WHAT – hvad vi gør”.

Dermed tydeliggøres grundlaget for en unik og differentieret positionering.